Mine oplevelser og løsningsforslag til at gøre det mere attraktivt, naturligt og trygt at vælge en erhvervsuddannelse og blive faglært.
Mine 4 hovedpunkter
- Folkeskolerne
- Mentorordning
- Erhvervsskolernes forfald
- Rollemodeller, tv-serier og film
- Flexibilitet og oplysning i brancen
Folkeskolerne
De færreste kigger tilbage på deres folkeskole og tænker det var den bedste tid i deres liv. Folkeskolerne rummer langt fra alle mennesker. Det er for de fleste, noget der skal overstås eller sågar overleves. Jeg har står respekt for folkeskolelærerne, der har den daglige kamp. Det er ikke dem den er gal med, i mine øjne. Men hele opbygningen og udvalget af undervisningen, den er simpelthen ikke tidssvarende. Vi skubber i fælleskab mennesker ud over kanten, som sagtens kunne have fået et godt job, hvis ikke de var blevet terroriseret, mobbet og misforstået i folkeskolen.
Løsningsforslag
Folkeskolerne skal være 50/50. Altså halv erhvervsuddannelse og halv akademisk uddannelse. Forstået på den måde at man laver mere undervisning, der kan føres over i praktisk undervisning. Det vil gøre at flere kan følge med i undervisningen og holde fokus, fordi man ser en mening med at lære stoffet og ikke sidder stille hele dagen fordi man skal.
Mine erfaringer
Da jeg gik i folkeskole, spurgte vi tit: “Hvorfor skal vi lære det her?”. Lærernes svar var, fordi det kommer I højest sandsynligt aldrig til at bruge igen i livet… ikke lige frem motiverende, når man i forvejen sidder med den forstyrrede teenagehjerne og har problemer med at koncentrere sig. Hvorfor ikke lave undervisning, der relaterer sig til det virkelige liv, som håndværker? Så kan man efterfølgende bruge det praktiske og få koblingen med stillestående og aktivt skolemiljø som skubber de unge lige meget i retning af en akademisk uddannelse, som en faglært uddannelse på erhvervsskolerne.
Kombinationen af aktive fag og stillesiddende er jo ikke en ny opfindelse. Efterskolerne gør det allerede, så det er jo ikke umuligt at kombinere og skabe bedre trivsel.
Efterskoletiden for mig var det bedste jeg nogensinde har oplevet. Både på det sociale, faglige, fysiske og psykiske plan. Jeg rykkedet mig helt vildt de 2 år jeg var afsted. For mig, med min stærke ordblindhed, var det klart at kombinationen af at have aktive fag, hvor jeg havde succes, trak de stillesiddende fag op, fordi jeg ikke havde dem så meget, kunne jeg bedre koncentrere mig og bede mine kammerater om hjælp, fordi jeg kunne hjælpe dem i sportsgrenene og håndværker fagene.
Jeg bliver ikke længere set som hende, der er dårlig til at stave og ikke kan læse højt i klassen. Men bliver set som hende, der kunne spille volley, badmindton, fodbold, lave bål, skyde med bue og pil, lede og fordele praktisk arbejde, skabe sammenhold og få alle med. Det gav mig mod, styrke og støtte fra min klassekammerater til at turde at læse højt og lave fremvisninger.
Mentor ordninger
Denne ordning skal hjælpe med at skabe flere gode og stabile lærepladser, samtidig med vi øger trivslen for både svend og lærling, giver sammenhold og mere ansvar til dem begge.
Hvis alle svende havde en lærling, ville der i princippet være ????? Lærepladser i Danmark.
Men hvorfor er der ikke det? I dag foregår det som regel sådan, at mester ansætter en lærling og siger til svenden: ” I morgen skal du have en lærling med”. Allerede der hopper kæden af for mange, fordi man ved ikke hvem man får med, hvordan personen er eller hvad de kan, men man ved der kommer til at skulle bruges tid på det og det har vi sjældent nok af.
Løsningsforslag
Jeg tror det skal gøres med undervisning. I opførelse og samarbejde på skolen for lærlingen og svenden, hvor de lære hvordan man sammen skaber et godt arbejdsmiljø og derved øger trivslen. Bare fordi man er svend, er man jo hverken pædagog eller skolelærer. Det er en uddannelse i sig selv. Mange har ikke redskaberne til at håndtere det. Det skaber dårlig trivsel for både lærlinge og svende.
Lærlingene skal lære de kan fra dag 1, kan bridrage med og hvordan man opføre sig i forskellige situationer,
Svenden skal have nogle redskaber til undervisning. Mulighed for at søge hjælp på skolerne, hvis de har problemer med at trænge ind til lærlingen og få et ansvarsforhold til den lærling man har, så man naturligt passer på dem og støtter dem gennem uddannelsen.
Svenden bruger arbejdstiden på det (Mester kompenseres). Lærlingen må undvære noget andet undervisning. Erko skal der en pose penge til dette projekt.
Min erfaring
Jeg taler ud fra min egen erfaring, som lærling under 6 forskellige mestrer og et utal af svende.
Jeg har fra dag 1 af altid prøvet at være til mest muligt gavn. I starten af ens uddannelse er det med at rydde op og gøre rent, hente værktøj i bilerne, holde orden i bilerne, på værkstedet, lagerrum, parkeringsplads og personalerum osv. Men når man bliver kastet rundt mellem forskellige svende, der alle har indrettet bilerne forskelligt og gør tingene på hver deres måde, kan det godt være svært at vide hvordan man skal opføre sig… Nogle svende vil gerne bare have man står stille og kigger på dem. Andre har det bedst med man laver noget og nogle vil helst ikke have man kigger på dem.
I min første praktikvirksomhed gjorde jeg virkelig mit bedste og var glad for at være der, men interne stridigheder gjorde at jeg til sidst gav op på at gøre alle tilfredse og begyndte forsigtigt af sige fra over for nogle småting, der gjorde at jeg fik sparket.
I min anden praktikvirksomhed var det svenden i virksomheden, der valgte mig. Det var “hans projekt”. Han tog ansvar for både min udvikling, trivsel, kundehåndtering osv. Det var fedt! Han lærte mig at forstå en arbejdsopgave fra alles vinkler. Mester der står med tidsplan og planlægning, kunden der ønsker sig et produkt, svenden der har brug for en hånd, materialerne der opfører sig sådan i det bestemte miljø og samtidig med at det var trygt! Efter 2 måneder, vidste jeg hvilket værktøj han skulle bruge inden han sagde det og lige hvordan han gerne ville have bilen pakket. Vi fik virkelig et godt samarbejde op at køre og jeg fik lært en hel masse! Han var et vigtigt holdepunkt i min uddannelse. Han lærte mig ikke bare faget. Han lærte mig også at navigere i det.
I min tredje og sidste virksomhed fandt jeg hurtigt ud af, at der var en af svendene jeg gerne ville gå mest med. Han havde taget samme uddannelse, bare nogle år tidligere og var derfor i mine øjne, den person der bedst kunne klæde mig på til svendeprøven. Jeg gjorde igen det bedste jeg havde lært og der var bonus! Han lærte mig hvordan han var blevet så dygtig som han er. Lossede mig i røven, når der var brug for det. Testedes mig i ting, de kunne finde på at spørge om til svendeprøven og hjalp mig med at designe mit svendestykke. Han fik snakket mig til ro, når jeg gik i panik og lagde brænde på bålet, når jeg var ved at gå ud! Han har lært mig alt jeg kan på et værksted!
Jeg er stadig ansat der i dag og vi får en gang imellem lov at køre sammen, men jeg ringer gerne og forstyrrer ham i ny og næ med spørgsmål og lidt hyggesnak
Erhvervsskolernes forfald
Da jeg gik på skole oplevede vi et utæt tag, så der kom vand ind i klassen en gang imellem. Mere end halvdelen af tiden på værkstedet gik med at vente i kø på de samme maskiner, samt lede efter værktøj, der var alt for lidt af og lærere der ikke havde tid nok til os alle.
Løsningsforslag
Penge, penge og penge! Bygninger og maskiner er i forfald, fordi erhvervsskolerne har skulle spare. Og ja, en erhvervsuddannelse er dyrere at holde i gang, fordi vi har brug for maskiner, værktøj og materialer og ikke bare stole, borde, papir og blyanter er nok, der skal mere til.
Socialt samvær og fælleskab på skolerne. Der skal bruges penge på sociale arrangementer på skolen, der ryster folk sammen. Og så skal man følge den samme klasse hele vejen gennem uddannelsen!
Min erfaring
Men med min erfaring, må jeg også sige at erhvervsskolerne skal også lade være med at bruge penge på maskiner, som størstedelen af mestrene ikke har. Da må man lave et samarbejde med en maskinfabrik og komme ud og få introduktion til fx Kelher, kantbånd og lignende og holde fokus på at lære de mere gængse maskiner i stedet og have flere af dem. Så alt tiden på skolen ikke går med at vente i kø og skynde sig videre. Det giver mening, at man får snust til alt, men alle maskiner er forskelige. Så medmindre du kommer ud til en mester, der har præcis den maskine fra samme årgang, du stod ved på skolen, skal du alligevel lære den at kende og det gør man ikke efter et par timers undervisning alligevel.
Mere flexibilitet og oplysning i branchen.
Det er de færreste kunder, der syntes det er fedt at man kommer kl. 07:00 og INGEN naboer, der syntes det er dejligt, når vi begynder at larme. Hverken på de store pladser eller hos private kunder. Så i de situationer hvor det er muligt og kan være en fordel for både svend og kunde, skal svenden selv kunne styre deres mødetider.
Det skal være lovligt på vej hjem at hente børn og handle i firmabil. Eller man skal kunne købe den fri helt ned til en time, i stedet for en hel dag, så man bedre kan deltage i hverdagens udfordringer på hjemmebanen.
Flere kurser og gratis undervisning, så man kan holde sig opdateret på nye byggemetoder og materialer.
Rollemodeller, tv-serier og film
Kan du nævne en tv-serie eller film, der foregår på en erhvervsuddannelse eller i et hverdags håndværker miljø?
Nej vel… Der findes tonsvis af konkurrencer/reality håndværker-tv, der ikke er til at sammenligne eller giver indblik i ens håndværker hverdag. Tværtimod er de gode til at bygge ting ekstremt hurtigt og billigt. Det giver en misvisende billede af virkeligheden og gør at kunder tror virkelighedens håndværkere prøver at snyde dem og tage for meget for deres arbejde.
Kan du så nævne en tv-serier eller film, der foregår på et gymnasium?
Det kan jeg i hvert fald. Blandt andet tv-serien Skam og filmen SMUK. God underholdnings-tv, som selvfølgelig ikke er 100 % sammenligneligt med virkeligheden, men man fanger stemningen og for et indblik i gymnasielivet. Det er ikke fordi de skal skrottes overhovedet. Vi skal også bare have den introduktion til erhvervsuddannelserne.
Her får du et skud reellife håndværker rollemodeller jeg kender til, med link til deres sociale medier. De deler ikke nødvendigvis mine holdninger, men de viser og deler ud af deres hverdag både personligt og fagligt.