Fotosyntese

Fotosyntesen går ud på at træets blade optager CO2 og blander det med vand, salte og næringsstoffer fra jorden, som det sender op gennem cellerne i den yderste del af splinten. I nogle træarter er det kun i sidst dannede forårsvede transporten op foregår fra rødderne. Med energi fra solen, CO2 fra atmosfæren og sukkerstoffet laver bladene glukose, som træet bl.a. vokser af. Næringsstoffer bliver delt rundt til de celler, der ikke selv produceres i træets vækstlag.

Træets eneste affaldsstof under dets levetid er ilt (O2) og lidt co2.

Hvis et træ ikke bliver fældet, vil det med tiden forfalde. Naturen vil nedbryde det og alt kulstoffet, der er lagret i vedden, vil lige så langsomt igen blive til CO2 i atmosfæren.

Kulstof er lageret CO2.

Hvis man derimod fælder træet, inden det begynder at udlede mere CO2 end det optager og bruger det i byggeriet, vil kulstoffet blive lagret i træet og vi har “sparet” atmosfæren for noget CO2. Men det er jo kun til vi smider træet på genbrugspladsen selvfølgelig.

Den mørkeste midte af marven vokser kun opad efter træets første leveår.
.
I den mørke og tungere kerne er cellerne fyldt op af harpiks eller garvestoffer. Der transporteres ikke længere vand i cellerne. Kernen har også engang været splint. Når træet vokser sig større og bredere vokser kernen med. Helt ungt træ har kun marven og splint.
.
I splint, transporteres vand og næringsstoffer i cellerne op til bladene. Kernen har også engang været splint. Når træet vokser sig større og bredere bliver kernen også bredrere. Unge træer har kun splint til at starte med.
.
Bast er det sekundære vækstlag.
.
Vækstlaget transporterer næringsstoffer rundt til de celler, der ikke selv kan producere det.
.
Barken beskytter træet mod insekter, stød og isolerer mod varme og kulde.

Vårved er forårsvede. Der har træet brug for at kunne suge så meget vand op som muligt, så det har til tørre tider, uden regn. Cellerne er derfor tyndvægget og har et stort “hulrum”. Det er alle de lidt bredere og lysere ringe i træet, som ikke er ligeså stærkt som høstvede.
.
Høstvede er efterårsvede. Det er den mørke ring, der giver styrke, om efteråret og vinteren, hvor der er masser af vand tilgængeligt for træet. Dets celler har derfor tykkere vægge og et lille “hulrum”.

90% af træet består af trakeider celler. De er højest 5 mm lange i tværgående retning. De løber altså fra jorden og op mod kronen. Træet transporterer vand rundt ved brug af membranerne og lagre det i vandresuarne. Det er derfor nåletræet er så god til at overleve tørre perioder.

Parenkymceller = mavstråler / spejl / strækmærker, som man kalder det i daglig tale. Transporterer næringsstoffer ind til margen. Den er meget sjældent synlig for det blotte øje i nåletræ. De løber ofte vandret i træet. Fra barken ind mod midten. Når man ser dem under et mikroskop, ligner det et bundt af sugerør. De kan godt ligge lodret i træet, men det er sjældent. I starten har et træ kun primære, men i takt med at træet vokser, opstår der sekundære mavstråler.

De sidste 10% består af parenkymceller

• Instagram